
Foredragsholder
En god foredragsholder skal kunne inspirere, underholde og få publikum til både at grine og græde. Michèle Bellaiche har stået på en scene i mere end 20 år og er ikke bange for at give af sig selv og dele ud af sine mange erfaringer. Hun mestrer at kommunikere i øjenhøjde med sit publikum, og giver dig en masse inspiration gode råd og konkrete værktøjer med hjem

Prisvindende TV vært
Michèle Bellaiche har været studievært i mere end 23 år, og har flere gange vundet priser for Bedste TV-Vært. Hun har lavet Nyheder / Debat-programmer, Dokumentarer, Kriminalmagasinet ”Station 2” og forbruger-programmer. Michèle Bellaiche er fast vært på den årlige Oscar-uddeling, og de seneste 12 år har hun været vært på Go’aften og Go’morgen Danmark på TV2.

Ordstyrer & Konferencier
Michèle Bellaiche har mere end 20 års erfaring som ordstyrer, moderator og konferencier for nogle af landets største virksomheder og organisationer. Hun er ”specialist” i at styre store forsamlinger af deltagere igennem en konference, temadag, prisoverrækkelse, seminar eller personaledag på en kompetent, skarp og professionel måde – og altid med et glimt i øjet.