"Tusind tak for et varmt, åbent, rørende og meget oplysende foredrag i Aalborg i går. Tak for alle dine gode og brugbare råd - starter for alvor på "golden moments" nu. Tak!"

"GLEMMER DU SÅ HUSKER JEG"

Op mod 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom. Michèle Bellaiche har været én af dem. For første gang taler hun åbent om, hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn på demens, hvordan hun og familien i lang tid benægtede det, og hvad hun KUNNE have gjort for at hjælpe sin mor til et bedre liv med demens.

I dette meget rørende foredrag kommer du helt tæt de svære situationer og følelser, der kan fylde hos pårørende til demente. Du får konkrete tips til, hvordan du kan hjælpe den demente og dig selv til en bedre hverdag med færre bekymringer og frustrationer. Du lærer om nogle af de forskellige former for demens, der findes og så får du viden om, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive ramt af den hastigt voksende sygdom. For faktisk kan en tredjedel af alle demenssygdomme forebygges uden brug af medicin.

Gå ikke glip af dette ærlige og sårbare – men også livsbekræftende foredrag med TV-værten Michèle Bellaiche, der netop nu er aktuel med en TV2-dokumentaren “Når hjernen svigter”. Du kan sagtens tage din demente pårørende med til dette foredrag, der vil foregå i et roligt tempo, fuld af sanseindtryk, som også mennesker med demens vil kunne relatere til.

IMG_4440

"SÅDAN SKABER DU GODE RELATIONER!"

ALLE kan lære at skabe god kontakt til andre mennesker, og det handler hverken om alder, køn, udseende eller position – det handler udelukkende om at have modet og redskaberne til at gøre det.

Michèle Bellaiche har som studievært på landsækkende tv 22 års erfaring i at ”tale” med andre mennesker på en naturlig måde. Hun har interviewet flere tusinde forskellige mennesker lige fra de største stjerner til den helt almindelige dansker.

I dette foredrag giver hun dig via eksempler fra sit eget liv en række simple redskaber til at lære, hvordan man skaber nem og god kontakt til andre mennesker, og hun tager udgangspunkt i eksempler fra sit eget liv og karriere.

Hvad end du ønsker bedre kontakt til dine kolleger, dine kunder, din chef, dine medarbejdere, dine venner eller måske en ny partner, vil du med dette humoristiske og ærlige foredrag lære, hvordan man på en naturlig og enkel måde får skabt god kontakt med andre mennesker og dermed bliver bedre til at kommunikere med sine omgivelser.

"LIVE EVENTS"

Det er aldrig kedeligt, når Michèle Bellaiche inviterer kendte kulturpersonligheder til portræt-samtaler på scener rundt omkring i Danmark og på diverse store arbejdspladser.

Senest har hun i samarbejde med FOF udviklet koncepetet ”En Go’aften med…” hvor hun på foretager en underholdende og inspirerende live-samtale med forskellige kendte danskere og sørger for at hele salen fårrig mulighed for at deltage i dialogen.
Konceptet har været så stor en succes, at hun fortsætter i efteråret med bl.a ”En Go’aften med skuespiller Martin Brygmann” og ”En Go’aften med Ole Henriksen” og ”En Go’aften med forfatter Jussi Adler-Olsen”.

Du kan læse mere om de kommende arrangementer -
FOF Djursland, FOF København og Omegn, FOF Gentofte, FOF Nord, FOF Ålborg, FOF Århus

Det siger publikum

"Tak for et fantastisk foredrag i Alzheimerforeningen.

Jeg har i mit arbejde med demente gennem 25år, heraf 18 som demenskoordinator, og som datter af en dement mor, været på mange kurser og til mange foredrag for pårørende til demente, men dit foredrag overgår dem alle.

Jeg kunne se mange af tilhørerne, nikke genkendende til det du fortalte og mange med tårer i øjnene, så du gjorde det virkelig godt. Jeg håber mange andre pårørende også får mulighed for at høre dit foredrag."

Annegrete Mathiasen

"Vi takker også mange gange for et meget hjertevarmt og fantastisk og levende foredrag. Bliv endelig ved!"

Kirsten Suhr

"Tusind tak for et varmt, åbent, rørende og meget oplysende foredrag i Aalborg i går. Tak for alle dine gode og brugbare råd - starter for alvor på "golden moments" nu. Tak!"

Ulla Harlund

Forespørg på foredrag

En god foredragsholder skal kunne inspirere, underholde og i bedste fald få publikum til både at grine og græde. Michèle Bellaiche mestrer det hele.

Udfyld formen her for forespørgsel