REFERENCER

IMG_1816

Alle Tiders Kvinder

"Hej Michele. Jeg var med til Alle Tiders Kvinder i dag, og havde faktisk glædet mig til at høre Lisbeth Zornig..! Men det var pludselig ikke muligt..! På grund af vores styrmanden Hans, så kom du på i sidste øjeblik (og naturligvis også på grund af din egen vilje og lyst..!

Det var simpelthen et fantastisk foredrag og jeg vil hermed give dig 6 stjerne ud af 6 mulige! Tak fordi du valgte os. Rigtig god aften."

Hilsen Jannie

"Vi takker også mange gange for et meget hjertevarmt og fantastisk og levende foredrag. Bliv endelig ved!"

Kirsten Suhr

Aalborg

"Tusind tak for et varmt, åbent, rørende og meget oplysende foredrag i Aalborg i går. Tak for alle dine gode og brugbare råd -starter for alvor på "golden moments" nu. Tak!"

Ulla Harlund

Folkemødet 2016

"Vi har anvendt Michele som ordstyrer ved vores arrangement, "Ved en 15-årig, hvad han vil være?", på Folkemødet 2016. Det gjorde hun virkelig godt. Til selve debatten håndterede Michele et panel på 8 deltagere og en folkeskoleklasse med 22 elever, som hun bragte i spil på de helt rigtige tidspunkter. Hendes forberedelse var minutiøs og imponerede os. Hun var i kontakt med flere deltagere inden arrangementet og koordinerede skoleklassens deltagelse sammen med elever, lærere og forældre. Hertil kommer, at Michele er omgængelig, løsningsorienteret og behagelig at arbejde sammen med. Vi vil helt sikkert være interesseret i at anvende Michele i en anden sammenhæng."

- Kristoffer Brun Gram

"Kære Michele. Rosen er lige fra hjertet - du fik mig til at reflektere over min egen kommunikation på en rigtig god måde, og med et tvist af humor og selvironi. Får jeg muligheden for det igen, vil jeg helt sikkert deltage i et arrangement hvor du har et oplæg. Ønsker dig en rigtig god dag."

De bedste hilsner Karina.

Modern Marketing Circus 2018!

"Som nogle af jer nok spottede i sidste uge, så kunne vores kære chef Thomas Thomsen ikke holde masken længere, da han så hende til 'Årets Ejerleder'

Omend, er det stadig med stor glæde, at vi kan præsentere...

Michele Bellaiche som konferencier til vores Modern Marketing Circus den 26. januar 2018 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Trods sin lille størrelse er hun et kæmpe energibundt, som formår at inspirere på scenen. Vi glæder os til endnu engang at byde hende velkommen på scenen til januar!"

Alzheimerforeningen

"Kære Michele!

Endnu en gang tak for et fantastisk foredrag i Alzheimerforeningen.

Jeg har i mit arbejde med demente gennem 25år, heraf 18 som demenskoordinator, og som datter af en dement mor, været på mange kurser og til mange foredrag for pårørende til demente, men dit foredrag overgår dem alle.

Jeg kunne se mange af tilhørerne, nikke genkendene til det du fortalte og mange med tårer i øjnene, så du gjorde det virkelig godt. Jeg håber mange andre pårørende også får mulighed for at høre dit foredrag."

Mange venlig hilsner
Annegrete Mathiasen

Aabenraa

"Tak for et fantastisk foredrag i Aabenraa søde Michele det var mega underholdende og spændende og det var også rigtig hyggeligt at se og snakke med dig

Knus Lærke fra Silkeborg"

God Morgen Adecco

"Michele Bellaiche var en fornøjelse at samarbejde med. Hendes professionelle tilgang til vores 'God Morgen Adecco' koncept var en stor hjælp, og gav os tryghed ifht. udførelsen. Hun formåede at engagere alle vore medarbejdere med hendes humor og ikke mindst fantastiske charme og udstråling på scenen. Jeg har aldrig før fået så god feedback på hverken indhold eller "foredragsholder", som jeg fik fra vores medarbejdere i lørdags. Tusind tak Michele!"

Demensfællesskabet Lillebælt

95 tilmeldte kom til foredraget i Fredericia Sundhedshus
Michelé holdt foredrag om, egne erfaringer, som pårørende til et menneske med demens. Michele holdte et rørende foredrag, hvor man kom tæt på de svære situationer og følelser.

Hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn. Hvad hun havde gjort for, at hjælpe sin mor til et bedre liv med demens. Michele delte ud af hendes privat oplevelser krydret med lidt humor. Fortalte hvor vigtigt det var, at man i god tid tager imod de tilbud der findes.
En af deltagerne ringede dagen efter og fortalte ”at det var det bedste foredrag, hun nogensinde havde været til”.
I Demensfællesskabet er vi taknemmelige for, at kendte personer som Michele Bellaiche bidrager til, at tale åbent om det at have demens inde på livet. Det giver mulighed for, at støtte mennesker med demens og deres pårørende når demenssygdommen rammer.

Frederikshavn

"Kære Michèle,

Tusind tak for dit besøg, du lagde os ned med storm. Sikke en dejlig oplevelse. Du har i den grad sat nogle aftryk i Frederikshavn Kommune.

Pas godt på dig selv og jeg håber vi ses igen."

KH Lilly

"En ting: Hvis jeg skulle komme i den situation at jeg skulle interviewes om noget vigtigt i mit liv, skulle det være dig. Din tilstedeværelse er uovertruffen i dansk TV. Måske Hans kan nå dit niveau, men han er også den eneste. Lang historie kort: Du bliver en stjerne i dit fremtidige arbejde også - naturligvis!"

Niels Jerl

"Om du taler med tvillinger - popstjerner eller chili spisende personer, er du simpelhen så troværdig i dine interviews og altid med et smittende humør. Tak og forsæt endelig!"

"Kære Michele Bellaiche

Tusind tak for et varmt og meget levende foredrag i Alzheimer-foreningen Nordjylland, hvor vi alle 120 deltagere blev rørt. Du er i kontakt og svarer på spørgsmål fra publikum. Stor ros for din måde at være på, også i denne meget sårbare situation."