WT-2

WomanGourmet

Vi kvinder er dejligst, når vi er i balance!
Men hvornår er man egentlig dét?

Jeg kan kun tale for mig selv: For mig er det, når der er balance i mit liv, og det er der, når jeg midt i mine mange roller som mor, datter, søster, karrierekvinde, kæreste, kollega og veninde, også finder tid til at forkæle mig selv.

Det sidste er ikke altid nemt. Når jeg f.eks. sætter tid af til shopping, ender jeg ofte med at komme hjem med tøj til børnene i stedet. Når jeg drømmer om spa ophold eller dejlig mad og vin på en lækker restaurant, bliver virkeligheden hurtigt, at jeg henter take-away food med børnene og ser larmende tegnefilm i stedet, og når jeg gerne vil opleve spændende foredrag med inspirerende mennesker, får jeg ikke lige bestilt i god tid, og så når billetterne at blive udsolgt. Kan du genkende situationerne? Så beslut dig for at gøre noget ved det!

Simpelthen blive bedre til at forkæle dig selv og bruge mere tid på DIG! Du behøver ikke at gøre det alene.
Woman Gourmet er det sted, hvor du kan mødes med dine veninder, dine søstre, kusiner eller de skønne kvinder på arbejdspladsen.

Som en aktiv del af Woman Gourmet, glæder jeg mig til at møde dig og sørge for, at du bliver en del af et nyt netværk for kvinder eller måske snarere et eksklusivt medlem af en hyggelig og uformel ”kvindeklub”, hvor overskriften er: Dejlige oplevelser FOR DIG – krydret med lækker mad og vin, inspiration fra spændende foredragsholdere, der kan lære dig noget nyt om livet, og selvfølgelig en unik mulighed for at få adgang til rabatter på eksklusive tøjmærker, smykker, tasker, hudpleje, interiør mm.

Jeg vil selv deltage i de fleste arrangementer, og jeg forestiller mig, at vi sammen kan skabe et fedt ”herreværelse” – bare for kvinder, hvor vi får et lille break fra alle de andre vigtige roller, vi udfylder som kvinder. Så med Woman Gourmet sikrer du, at du også får brugt tid på dig selv og andre inspirerende kvinder – og tro mig: Dine omgivelser vil elske dig for det. For sandheden er, at alle mennesker er dejligst, når de er i balance – og det bliver man bedst, hvis man husker at prioritere sig selv!